Velkommen til min dagpleje

Jeg hedder Susanne. Jeg er gift med Leo. Vi har 2 voksne piger, 2 svigersønner og 3 - snart 4 børnebørn. Jeg har været dagplejer i 27 år. Jeg holder utrolig meget af at være sammen med børn, og se- og følge deres udvikling og opvækst. Jeg bruger min fritid på min familie, vores hus, vores have og går til gymnastik.

 

Kendetegn for min dagpleje
Jeg vægter i høj grad at se på det enkelte barns behov. At styrke barnet hvor barnet er i både sprog, sociale kompetencer, motorisk udvikling og i trivsel. Sidst men ikke mindst, vægter jeg naturligvis at give barnet omsorg og nærvær i løbet af dagen.