Velkommen til min dagpleje

Mit navn er Jette Elkjær Hrab, jeg bor sammen med min mand Rainer, vores hund og to katte. Jeg har været dagplejer siden 1997. Jeg elsker mit job som dagplejer, da der hele tiden er mulighed for nye udfordringer. I 2010 tog jeg uddannelsen som pædagogisk assistent , hvilket var en berigelse for mit job. Jeg bor i et dejlig stort hus med masser af plads, da vores to egne børn er flyttet hjemmefra.

 

 

 

 

 

Her bor jeg
Kendetegn for min dagpleje

Som dagplejer sætter jeg stor pris på at skabe ro, tryghed og nærhed for børnene, så både børn og forældre kan være trygge og glade, når de er hos mig. Jeg har en anerkendende tilgang til både børnene og forældrene, således at jeres behov bliver lyttet til og sat i fokus. Jeg holder meget af at lave aktiviteter med børnene ud fra deres forskellige kompetencer. Jeg sætter stor fokus på et godt forælder samarbejde.