Velkommen til min dagpleje

Jeg hedder Hanne Larsen og bor sammen med min mand Peter, som jeg for det meste kun har fornøjelsen af i week-enderne, da han drøner land og rige rundt i sin lastbil.

Ud over alle de rollinger jeg som dagplejer igennem 22 år har kørt i stilling, har vi tilsammen 5 voksne børn, som alle er fløjet fra reden og selv har stiftet familier.

Jeg vil beskrive mig selv som et ansvarsbevidst, udadvendt, ligetil, meget humoristisk og kreativt menneske, der brænder for det jeg gør.

Min fritid bliver brugt på familien og venner. Vandreture med næsen i skovbunden efter svampe eller i strandsandet efter sten. Er der luft i dækkene, bliver mountainbiken trillet ud i terrænnet og ellers nyder jeg livet med min mand i campingvognen.

 

Her bor jeg
Kendetegn for min dagpleje

For mig er det vigtigt, at jeres børn får en tid i min dagpleje, hvor de føler sig trygge og "hjemme", hvor de mærker nærhed og omsorg.

Får nogle udfordrerne/lærerige oplevelser. Får opbygget gode sociale kompetencer samtidig med, at selvstændigheden også kommer på banen.

Børn skal have lov, at være børn.

Det skal være sjovt, at være barn.

Det skal være en " AHA...jeg er skøn som jeg er " oplevelse, at være barn.

Grundstenen skal være solid, så den fremover kan bære alle de sten, der bygges på.