Velkommen til min dagpleje

Jeg hedder Birthe Nielsen og er fra 1971. Jeg bor sammen med min mand Kim og vores tre børn. Vi bor i et dejligt hus på Huginsvej i Viborgs Nordby. Jeg har været dagplejer siden november 1997 og stortrives stadig i jobbet. Vores hjem er et ikke-ryger hjem.

 

Kendetegn for min dagpleje

I hverdagen som dagplejer, lægger jeg stor vægt på, at skabe de bedste forudsætninger for hvert enkelt barns udvikling, dvs. skabe tryghed, give omsorg og nærhed, samt udfordringer, der passer til hvert enkelt barn. Jeg synes, det er vigtigt, at barnet føler sig set og hørt. Jeg lægger desuden stor vægt på at give/skabe en tryg hverdag, med plads til sjov og leg, både inde og ude.
Jeg indretter så vidt muligt min/vores dag efter ”stemningen” hos børnene, dvs. der er intet, der er mere planlagt, end at det kan laves om. Jeg synger meget med børnene og arbejder også med sproget. Vi kommer dagligt ud og dette kan eks. være en tur i Digterparken, besøge en legeplads, besøge kolleger eller bare hjemme i haven. Og igen: selvfølgelig efter vejret og stemningen hos børnene.  
Jeg arbejder ud fra dagplejens pædagogiske læreplaner, der kan læses mere om på dagplejens hjemmeside. Jeg lægger stor vægt på, at børnene på alle måder, bliver klar til de udfordringer, de møder og at det enkelte barns behov, bliver opfyldt.