Velkommen til min dagpleje

Jeg hedder Karina Kristiansen og bor i Viborg midtby. Jeg bor i et hus med min mand, Kenneth og vores 3 børn, Emilie, Magnus og Maria. Vi har en lille hund, som hedder Nova.

 Jeg har været dagplejer i 9 år og jeg elsker mit arbejde, som dagplejer, hvor jeg er medvirkende til, at børnene udvikler sig socialt, motorisk, sprogligt og empatisk. Jeg er i et miljø, hvor jeg ligger vægt på læring, det nære og kære, omsorg og tryghed.

Jeg er uddannet pædagog, men valgte at blive dagplejer, da jeg mener, det for barnet er en rigtig god overgang fra hjem til institution – en god start i mindre rammer.

I min fritid træner jeg i et motionscenter, går ture og følger mine børn i deres sport. Jeg kan lide at hygge mig med familien og venner og jeg rejser gerne til syden.

 
Kendetegn for min dagpleje

I mit arbejde som dagplejer ligger jeg vægt på udvikling og læring. Dette skal foregå i et miljø, hvor der er tryghed, nærvær og en anerkendende tilgang til børnene.

Jeg lægger også vægt på et godt forældresamarbejde, hvor der skal være gensidig respekt, åbenhed og plads til spørgsmål og dialog.