Velkommen til min dagpleje
Mit navn er Stine Lammers Pedersen, jeg er født i 1972 og jeg er gift med viceskoleleder Bjarne Pedersen fra Nordre Skole. Vi har sammen 3 børn: Ann-Katrine fra 2001, Kristoffer fra 2004 og Kristian fra 2012, der ud over har vi verdenens flinkeste lille Cavalier King Charles Spaniel - han hedder Dobby. Jeg stortrives i stillingen som dagplejer, og jeg elsker specielt, at være ude med børnene.
Kendetegn for min dagpleje

For mig er det vigtigt at børnene trives med sig selv og hinanden – at man lærer turtagning og lærer at dele med andre. Jeg tilrettelægger min arbejdsdag efter min børnegruppe og differentierer min tilgang og undervisning til børnene, alt efter hvor børnene befinder sig.
Det er vigtigt, at børnene sover og spiser det de kan, og det de har lyst til. Jeg er ude med børnene hverdag og vil gerne at børnene sover længst muligt i egen vogn – idet lys og luft er sundt for hjernen og i tilgift får jeg mange positive tilbagemeldinger på, at børnene sover godt om natten, når de har været meget ude.
Hos mig er kodeordene: genkendelighed, tryghed, omsorg, frihed, fællesskab og medbestemmelse og højt til loftet.