Velkommen til min dagpleje

 

Jeg hedder Charlotte Svolgaard, er født i 1964. 

Siden 1990 har jeg arbejdet med børn.  Først som køkkenassistent i en børnehave, derefter som pædagogmedhjælper.  I 1996 startede jeg som dagplejer.

Jeg finder arbejdet med de små børn meningsfuldt og livsbekræftende. Jeg finder det enkle individ spændende og synes det er en fantastisk og givende oplevelse af følge og støtte barnet i dets læring og udvikling.  I min fritid løber og cykler jeg en del. At bruge min krop og få frisk luft, er meget vigtigt for mig og der finder jeg mit overskud.

Kendetegn for min dagpleje

 

 

Det er vigtigt for mig at jeres barn har det trygt og godt her hos mig. Jeg vil styrke jeres barn i sin udvikling til at være selvstændig og selvhjulpen. Jeg vil styrke jeres barn lyst og evne til at være nysgerrig og søge nye oplevelser. Jeg vil styrke jeres barn i at fungere i små og store grupper, lære at vise hensyn og hjælpe hinanden.

Jeg vil give jeres barn oplevelser og udfordringer der udvikler det til at være modig og ansvarsbevidst.

Vi skal ud hver dag, så garderoben skal være intakt.  Udelivet gør at vi bevæger os og får brugt kroppen og vind i ansigtet og så bliver vi glade.