Velkommen til min dagpleje
Mit navn er Helle Westergaard.
Jeg er gift med Jens.
Vi bor centralt i Viborg i hus med en børnevenlig have i Finderuphøj kvarteret.
Jeg har været dagplejer i 28 år og nyder at være sammen med de kære små, og medvirke til at udvikle deres sociale, empatiske, sproglige og motoriske færdigheder.
Jeg føler konstant, jeg kan udvikle mig på det område.
Det meste af min fritid bruger jeg på min familie, hus og have, som jeg nyder at gå og hygge om.
Jeg har tre voksne børn og to svigersønner samt tre dejlige børnebørn, der fylder meget i mit liv. 

Kendetegn for min dagpleje
Jeg har i alle mine år som dagplejer lagt stor vægt på, at have et godt samarbejde med mine forældre, sådan at de har en god fornemmelse, af at deres barn får en god start på tilværelsen. At børnene har en rolig og tryg hverdag og får lært de basale ting, som de skal have lært i de to-tre år, de er hos mig.
Vi er i løbet af ugen sammen med mine gode kollegaer og deres dagpleje børn, sådan at de udvikler deres sociale omgang med andre børn. Ellers er vi meget udendørs når ellers vejret er til det, vi har en god og stor have, som børnene har mulighed for at lege og bevæge sig i.