Velkommen til min dagpleje

 

Mit navn er Birte Bredgaard . Jeg bor på Finderupvej 38 a,  næsten helt ude på landet. Der er meget kort til både mark og skov. Der er et stort legeværelse til dagplejebørnene og en lukket have med både græs og fliser til at køre ræs på.

Jeg har været dagplejer i 10 år. Det er sjovt,  at se børnene få græs imellem tæerne for første gang, høre de første ord og i det hele taget følge deres udvikling de første år.

Jeg er gift og har to voksne sønner og et barnebarn.

Kendetegn for min dagpleje

 

Jeg lægger stor vægt på at børnene lærer at accepterer og behandler  hinanden  ordenligt.  Det sociale er en vigtig ting i hverdagen. Jeg prøver at give børnene en rolig og tryg  hverdag.