Lidt forskellige billeder fra vores fastelavnsfest, en hyggedag med maling og madlavning
Velkommen til min dagpleje

Mit navn er Janni Jacobsen.
Jeg er bosiddende i Viborgs vestlige bydel sammen med min mand og vores to børn på henholdsvis  18  og  16 år.

Her har vi et dejligt hus med lukket og børnevenlig have.

Jeg har været dagplejer siden 2003 og nyder til fulde arbejdet med udviklingen af børnenes kompetencer. Især lægger jeg stor vægt på, at vi så vidt muligt, er udenfor dagligt, hvor børnene har rig mulighed for at udfolde sig.

Udover lidt træning i motionscentret bruger jeg det meste af min fritid sammen med familien og vennerne. Desuden nyder vi meget at campere i vores dejlige campingvogn.

Kendetegn for min dagpleje

Som før nævnt er det især motorikken hos børnene jeg brænder for. Ude er der rig mulighed for at udfolde sig, men vi laver ofte en ”motorikbane” i gangen, hvor børnene kan øve sig i at kravle, hoppe, slå kolbøtter og meget andet.

Jeg er også rigtig glad for sang og sanglege, men naturligvis laver vi flere forskellige aktiviteter for at styrke børnenes forskellige kompetencer.

Noget jeg også vægter utrolig højt, og arbejder rigtig meget med, er den anerkendende tilgang til børnene. Det er vigtigt for mig, at børnene føler sig værdsat og set som det lille unikke menneske det nu er.