Velkommen til min dagpleje
Jeg hedder Christina Trangbæk og er gift med Flemming,  sammen har vi Louise(fra 1993) og Michael (fra 1995) som begge er flyttet hjemmefra  samt vores hund Lucky,  en cairn terrier.

Vi bor i det dejlige Engelsborg, tæt ved både skov, børnehave, spejderområde, skole og offentlige legepladser og naturskolen tæt på.

Der er gode busforbindelser via Midt trafik.

Vi bor i et lyst hus med stor indhegnet have og legeområde.

Nøgleord for mig er tryghed, omsorg, nærværd, selvstændighed, selvhjulpenhed, sprog og ude liv, samt glæde, leg og hygge.

Jeg har en anerkendende tilgang til livet og er et glad og positivt menneske.

Jeg arbejder ud fra dagplejens læreplaner.
Kendetegn for min dagpleje
I min dagpleje lægger jeg stor vægt på det enkelte barn – men samtidig er vi jo en ”mini familie”.

Rummelighed er et vigtigt ord for mig.

Vi er ude i næsten al slags vejr, og udeliv betyder meget for os. Det kan enten være i haven, i skoven, i spejder-området hvor der er shelters m.m.

Sproget har også stor betydning for mig og jeg arbejder en del med sprogtæppet- Hit med lyden- og sangene hertil.

Det er også vigtigt for mig, at det enkelte barn, er selvhjulpen.  Det giver en styrket selvtillid, f.eks. selv at kunne tage tøj på.

Jeg er selv en kreativ person, så lidt ting og sager fra den kreative box, kommer der nok også med hjem.