Velkommen til min dagpleje

Hej, jeg hedder Helle, jeg er årgang 1975, jeg bor i et dejligt børnevenligt hus med en skøn have i Skals. Min familie består af min mand Kent og vores 3 børn, Anders fra 2000, Lasse fra 2004 og Silje fra 2008, derudover bor her også vores doven kat Nuller.

Jeg har været dagplejer siden 2006, de første år som privat og de seneste 5 år som kommunal dagplejer.

Når jeg har fri, bruger jeg tid på børnenes fritids aktiviteter, jeg er instruktør på forældre/barn gymnastik holdet i Skals og i den resterende tid, holder jeg meget af at sy og være kreativ med fornyelse af boligen.

 

Kendetegn for min dagpleje
I Dagplejen ligger jeg stor vægt på, at udvikle barnets sociale og personlige  kompetencer, at styrke barnets motoriske færdigheder, både fin og grov motoriske, da jeg mener at det er de færdigheder der er grundlag for at barnet kan lære og udvikle andre og nye kompetencer. Jeg bruger meget leg med musik og sanglege, jeg holder meget af at lege ude og udforske naturen på børnenes præmisser.  Jeg er også opmærksom på at anderkende og rose børnene for det de kan og ’skubbe’ kærligt på, for derved at være med til at udvikle barnets selvværd og selvtillid.