Velkommen til min dagpleje

Jeg hedder Lisbet Kattenhøj. Min familie består af min mand Kresten og vores tre voksne børn.

Jeg er natur/grønnespirer-dagplejer og har været dagplejer siden 2007. Jeg er uddannet køkkenleder.

Vi har masser af plads både ude og inde og bor med naturen lige uden for døren.

Vi har desuden høns og dværggeder, så børnene lærer at omgås og holde af dyr. Derudover har vi en hund der hedder Quinnie, den er dog aldrig sammen med børnene.

Jeg holder meget af at være kreativ og at bage sammen med børnene. Ligeledes nyder vi meget at være ude hvor vi udforsker naturen.

Vi har også en Christianiacykel som vi i sommerhalvåret bruger meget.

Min fritid bruger jeg på familien, huset, haven, sport og ture i naturen. 

 
Kendetegn for min dagpleje

Jeg lægger vægt på en ærlig og åben dialog omkring jeres barn i dagplejen, på den måde kan jeg give barnet den bedst mulige dagligdag.

Jeg vægter at børnene:

  • Bliver set og anerkendt.
  • Er glade og bliver mødt med smil og et positivt sind.
  • Får sund og varieret kost.
  • Får masser af frisk luft og oplevelser i naturen hver dag.
  • Oplever glæden ved at færdes i naturen.
  • Får tid til at fordybe sig.
  • Får en tryg, omsorgsfuld og genkendelig hverdag.
  • Udfordres på deres nærmeste udviklingstrin.