Velkommen til min dagpleje
Mit navn er Alice Høgh. Jeg er født i 1970 og har været dagplejer siden 2007. Jeg bor i Hvam på Kirkebyvej 41 sammen med min mand Allan og vores søn Nicklas fra 1999. Derforuden har vi to piger, som ikke længere bor hjemme, Louise fra 1997 og Shanne fra 1995.
Jeg nyder mit arbejde som dagplejer med jeres dejlige børn, hvor jeg får lov til at være med til, at udvikle dem socialt, sprogligt og motorisk.
Som dagplejer sætter jeg stor pris på en rolig og tryg hverdag, hvor der er tid til knus og kram og masser af omsorg, så både børn og forældre kan have en god og tryg hverdag, mens børnene er i min dagpleje.
Har I yderligere spørgsmål, brug for andre åbningstider eller gerne bare vil på et besøg, er I velkommen til at ringe til mig på mit tlf. 20439786 og aftale nærmere.
Kendetegn for min dagpleje

Jeg lægger vægt på at skabe en rolig og tryg hverdag. For mig er det vigtigt at børnene er i trygge rammer hvor de kan trives og udvikles, igennem de små udfordringer de kan få i min dagpleje.
For mig er det vigtigt at børnene udvikles socialt, sprogligt og motorisk så de bliver rustet til børnehavlivet.
Jeg bestræber mig på at være åben og imødekommende overfor alt der er vedkommende i min dagpleje.