Velkommen til min dagpleje

Mit navn er Elin Lund. Jeg bor sammen med Bjarne og en lille hund Buster.

Jeg har arbejdet som dagplejer siden 1995. Jeg blev uddannet pædagog i 1982, og har siden arbejdet  med børn i alle aldre.

Jeg har fire voksne børn og 3 børnebørn.

 

Kendetegn for min dagpleje

Barndommen er unik – noget ganske særligt. Den vil jeg gerne i min dagpleje passe rigtig godt på og værne om.

Børn skal først og fremmest have det trygt, rart og hyggeligt. De skal have masser af nærhed, hjerte- og husrum, masser af lys og luft og tid til leg og fordybelse.

Jeg vil gerne være med til at vise børnene små bidder af ”hele verden”, og give dem en følelse af at være helt fantastisk, og forståelse for, at det er de andre også – at der er brug for, og plads, til alle her.