Velkommen til min dagpleje

Mit navn er Merete Søvsø Sloth. Jeg bor i Mønsted sammen med min mand og vores to børn, en pige på 7 år og en dreng på 3 år.

Jeg er lige startet som dagplejer, men med min uddannelse som pædagogisk assistent og min tid fra forskellige institutioner, føler jeg at jeg kan følge og guide børnene rigtig godt gennem de første år i deres liv, så de kan udvikle deres forskellige kompetencer og samtidig opnå det bedste i deres spæde start.

I min fritid bruger jeg meget af min tid sammen med familie og venner, på camping og så sejler vi nogle ture i vores båd. Jeg elsker også at røre mig, og det gør jeg gennem håndbold, løbeklub og motionscenter.    

Kendetegn for min dagpleje

Jeg ligger stor vægt på, at børnene skal have trygge rammer, så de udvikler sig bedst.
Dette gør jeg ved, at gøre hverdagen mest genkendelig som muligt. Jeg vil gerne ud hver dag, om det er ude i haven, på legepladsen eller bare ud og gå en tur.

Også det at være kreativ på børnenes eget niveau, sætter jeg fokus på i løbet af ugen, så de også kan videre udvikle dette aspekt.