Vi læser i bøger
En tur på legepladsen efterfulgt af heste besøg. Vi havde rugbrød med til dem og det synes både heste og børn var dejligt :-) Laura, Celina og Dicte kastede alle rugbrød ind til dem, mens Kaja kiggede på.
Velkommen til min dagpleje

Mit navn er Line Andersen. Jeg bor sammen med min mand Bo og vores 2 dejlige børn Victor og Leonora.
Vi har 2 skønne hunde og i haven har vi 2 kaniner, som dagplejebørnene er med til at passe, pleje og kæle med.
Vi bor i udkanten af Sparkær by i et børnevenligt hus med lukket have, hvor der er plads til masser af leg og aktiviteter.

Jeg blev ansat som dagplejer 1. maj 2012. I hverdagen er det meget vigtigt for mig, at skabe ro og tryghed omkring børnene, da dette er grobund for læring. Med ro og tryghed kan I, som forældre, aflevere jeres barn hos mig med en god fornemmelse i maven. Netop den gode fornemmelse er vigtig for både børn, forældre og dagplejer.

Min fritid bruger jeg hovedsageligt sammen med min familie, men jeg holder også af en løbetur eller at være  kreativ med især blomster.

Kendetegn for min dagpleje
I legestuen lavede vi brød i Potter, som skulle bages inde i bålet. Brødene spiste vi sammen med pølserne, som også blev ristet på bålet.Børnene synes det var rigtig hyggeligt at komme dejen i Potter og fulgte vældig med i da de stod inde i bålet. De var lidt hårde og brændte i siderne, men midten blev fin så det var kun den vi spiste.Vi snakkede lidt om hvad der var gået galt og om det var en mulighed at stille dem på en rist næste gang, om de så ville blive knap så hårde og sorte.... Men med den entusiasme børnene kom med skal vi helt sikkert prøve igen :-)

Som dagplejer lægger jeg stor vægt på at skabe tryghed,
 
ro, omsorg, genkendelighed, sundhed og trivsel i

børnenes hverdag.

Samtidig er det utroligt vigtigt for mig, at børnene og jeg kommer ud og leger hver dag i min have eller på legepladsen. Vi besøger ofte ”byens” heste, tager i skoven eller bare går en lille tur, hvor vi taler om alt det vi ser og møder på vores vej.