En forårsagtig,vinter formiddag i haven
Velkommen til min dagpleje

 

Jeg hedder  Majbritt, er gift med Lars, vi har 3 børn, Anders fra 01, Rikke fra 04 og Rasmus fra 09.
Vi bor centralt i Stoholm, i en villa med  plads til, at børnene kan udfolde sig.
Vores have er indrettet til børn og for børn, med legehus, rutsjebane, stor sandkasse,  lille køkkenhave og meget mere.

Jeg har været dagplejer siden august 2007, før det arbejdede jeg som social og sundhedsassistent i 10 år.

 
Kendetegn for min dagpleje

Jeg vægter trygheden i den lille gruppe højt, med fokus på det enkelte barns trivsel og udvikling.
Vi er ude hver dag i kortere eller længere tid, alt efter vejret (specielt om sommeren, kan vi godt være ude hele dagen)
Vi følger årstiderne (planlægger aktiviteter derefter og ind tænker de 6 læreplanstemaer i aktiviteterne) laver bl.a. fra jord til bord projekt hvert år.
Jeg skriver månedsbrev til forældrene, hvor det beskrives hvad vi har lavet og hvilke planer vi har for den næste måned, brevet indeholder også praktiske informationer.
Jeg tager mange billeder og videoklip, som dokumentation, men først og fremmest som udgangspunkt for dialog mellem barnet/forældre og barnet/mig.