Velkommen til min dagpleje

Jeg hedder Bente Henriksen, og er gift med Kristian. Vi har sammen 3 voksne børn og 6 børnebørn, som vi tilbringer meget af vores fritid sammen med.

I weekenderne holder vi meget af, at campere og slappe af i vores sommerhus.

Vi bor i Tastum – en lille hyggelig landsby 6 km fra Stoholm -, hvor der er plads til at udforske naturen.

Jeg har været dagplejer siden 1996 og har fornyligt taget uddannelsen som Pædagogisk Assistent.

Jeg elsker at arbejde med børn, og vil gerne give dem en rolig og forudsigelig hverdag, hvor jeg støtter og påvirker børnenes udvikling, ud fra deres forudsætning.

Kendetegn for min dagpleje

I mit arbejde vægter jeg meget højt, at skabe ro og tryghed for børnene i hverdagen, så både børn og forældre føler sig afslappede og "hjemme" her hos mig.

Jeg bruger naturen som legeplads hver dag, så børnene kan udvikle deres motorik, sanser og få masser af frisk luft.