Praktisk information

Tøj, bleer og barnevogn:

Børnene skal have overtøj med, der svarer til årstiden. Dvs. flyverdragt, hue, vanter og varme støvler om vinteren. Termotøj, hue, regntøj og gummistøvler til forår og efterår. Jeg vil også gerne have mindst 1 helt sæt skiftetøj, en varm trøje og evt. tøj til at sove i.  Husk en solhat og solcreme til sommerdagene. Barnet skal have sutsko med til indendørs brug.

I skal selv medbringe bleer, engangsklude, affaldsposer og en stofble/ håndklæde til at blive skiftet på.

Barnet får en kasse til ekstra tøj, bleer osv.

Husk at skrive navn i alt tøj, overtøj og fodtøj.

I skal selv medbringe en barnevogn med godkendt sele, sengetøj, fluenet og regnslag. Barnevognen kan stå her i hverdagene, men jeg vil gerne, hvis I tager den med hjem i weekenderne.

 

Hente og bringe:

Ring eller SMS venligst hvis barnet ikke er her på det aftalte tidspunkt, da vi kan have planer ud af huset.

Hvis barnet bliver afleveret og hentet på meget forskellige tidspunkter, vil jeg gerne have at I laver en plan på mindst en uge frem.

Hvis det ikke er mor eller far der henter, skal jeg have besked herom, da jeg ikke må udlevere barnet til andre end barnets forældre, med mindre det er aftalt på forhånd.

Jeg oplever, at når søskende er med til aflevering/afhentning, fjernes fokus fra dagplejebarnet. Det er ærgerligt, da informationer kan gå tabt! Selvfølgelig er søskende velkomne engang imellem.

Sygdom:

Jeg må ikke modtage syge børn. Sløje børn har det også bedst hjemme. Bliver dit barn syg her i dagplejen, ringer jeg efter jer. Det er derfor vigtigt at I altid oplyser et tlf. nr. som I kan træffes på.

Efter dit barns sygdom, vil gerne have besked dagen før dit barn igen skal passes.

Hvis jeg skulle blive syg, ringer dagplejekontoret til jer om morgenen inden børnene bliver afleveret.  Børnene kan så komme i gæstedagpleje. Jeg sætter børnenes tasker osv. ud i skuret til barnevognene, så I kan hente det, hvis I får brug for det.