Hos mig er det vigtigste dit barns trivsel; en opgave vi løfter i fællesskab.
Jeg prioriterer et godt samarbejde og åben dialog med jer forældre meget højt, og derfor er intet for stort eller småt at nævne. Hvis du undrer dig over noget i mit dagplejehjem/ hjem eller min måde at arbejde på, forventer jeg, du siger det.
Jeg forventer ligeledes af jer forældre, at I respekterer og overholder de regler, der er hos mig; eks. ikke gå ind i legerummet med fodtøj.
Med hensyn til søskende vil jeg pointere, at det hos mig, er dit barn i dagpleje, som altid skal og vil være i centrum; men at de naturligvis er velkomne.
I alle anliggender vedr. dit barn har jeg tavshedspligt.