Legestuen

Legestuen

Formiddagslegestue

Vi er i formiddagslegestue med de andre børn og voksne i området én gang om ugen. Vi kan benytte hallen tilknyttet Sødalskolen, hvilket giver fantastiske muligheder for fysisk udfoldelse.

En typisk formiddag i legestuen:

-          Vi kommer, når vi er klar til det; mht. formiddagssøvn osv.

-          Vi finder eksempelvis nogle redskaber frem og laver en forhindringsbane

-          Vi spiser formiddagsmad

-          Vi leger videre, rydder op og synger til sidst en farvelsang.

Heldagslegestue

Vi er i heldagslegestue med de andre børn og voksne i området én gang om måneden i Røddinghus på Meldgårdsvej. Stedet har alle de nødvendige faciliteter til en hel dag med en stor gruppe dagplejebørn.

I heldagslegestuen, i middagsstunden, evalueres ligeledes på dagens aktiviteter og forløb, og nye aktiviteter for den kommende heldagslegestue planlægges. Tre gange om året arbejder vi desuden med TOPI.

En typisk heldagslegestue:

-          Du afleverer dit barn til sædvanlig tid hos mig i Røddinghus; medbringende barnevogn og dit barns ting

-          Vi påbegynder dagens aktivitet; eks. musik og sanglege

-          Vi spiser formiddagsmad, hvorefter vi oftest går ud at lege

-          Vi spiser frokost sammen.

-          Tid til en middagslur

-          Eftermiddagsmad, afhentning og oprydning

Heldagslegestuen vil som regel ligge på en mandag eller fredag og er skemalagt et halvt år frem.