Vi udforsker naturen
Ude ved hønsene
Kaninen får mælkebøtter
Boldspil en sommerdag
Det er sjovt at ride på den blå hest
Velkommen til min dagpleje
Mit navn er Meta Møller og jeg er fra 1957. Jeg bor sammen med Ole og vores yngste datter Camilla der er fra 1997, det år hvor jeg også startede som dagplejer. Jeg nyder dagligdagen med de kære små, som giver mange skønne oplevelser. Det er en dejlig udfordring at fremme deres udvikling motorisk, sprogligt, socialt og gøre dem til selvstændige små individer, der samtidig kan vise hensyn over for andre. 

Vi bor i et hus på landet, hvor der er masser af plads at udfolde sig på både ude og inde.


Vi har også to voksne børn Christina og Dennis fra 1988 og 1986, som er flyttet hjemmefra samt en svigerdatter og et barnebarn. Meget af min fritid går med at hygge om familien samt gøremål i hus og have og pasning af vores dyr.

Her bor jeg
Kendetegn for min dagpleje
Katten er sød
I min dagpleje lægger jeg megen vægt på det sociale i alt hvad vi gør. Vi holder selv meget af dyr og natur og oplevelserne heri, som jeg også videregiver til børnene. Ligeledes sørger jeg for motorik og bevægelse, der foregår enten hjemme eller i naturen. Jeg prøver at være kreativ i forhold til årstiderne i den udstrækning børnene kan være med.
  

Jeg nyder samværet med de små i det daglige, og lægger stor vægt på at skabe ro og tryghed for børnene, med masser af sjov, leg, udfordring og udvikling. Jeg synes udelivet / naturen, er en god udviklingsplads, hvor deres motoriske sanser bliver skærpet, og de får masser af dejlig luft. Jeg arbejder ud fra de pædagogiske læreplaner, som du kan læse mere om på dagplejens hjemmeside. Vi laver kreative ting, som f. eks. at tegne, male, klippe, klistre, og der er også plads til at synge og danse.