Velkommen til min dagpleje

Lidt om mig og min familie:

Jeg hedder Iben og er fra 1977. Jeg har været ansat som dagplejer siden 2007, og er super glad for det.

Jeg er gift med Jimmy. Sammen har vi Kathrine fra 2002 og Kristian fra 2005. Vi bor på Hindbærvej 14 i Rødkærsbro i et dejligt hus med stor have til.

Vi har en kat, der hedder Karlo og nogle akvariefisk. 

I vil til tider opleve et hus, hvor der er besøg af mine børns venner, hvilket dagplejebørnene plejer at nyde godt af, da de ser op til de store.

Kendetegn for min dagpleje

Mine værdier i dagplejen:

Det er vigtigt for mig at skabe tryghed og ro for børnene, så de har en dejlig hverdag i dagplejen. 
Tid, omsorg og nærvær er værdier, som jeg har i fokus. 
Jeg finder naturen som en god udviklingsplads, hvor børnenes sanser og motorik bliver skærpet og samtidig får de masser af frisk luft. Derfor leger vi meget i min have, går ture og leger på de forskellige grønne områder samt legepladser i Rødkærsbro.