Velkommen til min dagpleje

Mit navn er Karin Rasmussen. Jeg er gift med Henrik og har 3 børn, hvor af den yngste på 19 år stadig bor hjemme. Derudover har vi en dejlig hund, Buller, som er en labrador. Han er i køkkenet, bag en plexiplade, så han kan se børnene og de kan se ham, men kan dog ikke komme til ham.
Vi bor i et dejligt stort og lyst hus i et roligt kvarter.  Til børnene har jeg en stor dejlig legeplads, der består af et lækkert legehus og en stor sandkasse hvor børnene rigtig kan boltre sig.

Jeg har været ansat som dagplejer siden 1996, og nyder mit arbejde med børnene. Jeg sætter stor pris på, at skabe ro og tryghed for børnene, så både de og ikke mindst jer som forældre kan føle jer trygge hos mig.

Kendetegn for min dagpleje

Jeg lægger vægt på at give børnene en tryg og stabil hverdag med sjov og leg , både indendørs og udendørs.
Jeg lægger også stor vægt på at udvikle og selvstændiggøre det enkelte barn, styrke deres sprog og motorik. Børnene deltager  i dagens gøremål såsom at dække bord, oprydning mv.

Jeg indretter så vidt mulig dagen ud fra stemningen og humøret i børneflokken.