Velkommen til min dagpleje


Mit navn er Heidi Padkjær Johansen.
Jeg er født i 1974. Oprindeligt  uddannet social- og sundhedsassistent i 1999. Ansat som dagplejer i september 2001. Jeg er certificeret DGI- dagplejer, hvilket betyder at jeg naturligt tænker krop og bevægelse ind i min dagligdag. Jeg deltager i relevante kurser for at dygtiggøre mig i mit arbejde med de små børn, som skal have den bedste start på livet.
Jeg  er gift med Hardy (1967), som arbejder på Grundfos/ISS. Sammen har vi tre børn – Sarah (1996), Marcus (2001) og Mie (2006).
Jeg bor i et børnevenligt kvarter med lukkede systemer og legepladser. Vores hus og vores have er indrettet, så godt som muligt i forhold til mit arbejde som dagplejer.
Min fritid bruges på min familie og foreningsarbejde.

 

 

Kendetegn for min dagpleje

Mine personlige målsætninger, som dagplejer er:

  • At give en lille gruppe børn et fristed i en travl hverdag.
  • At skabe en dagligdag, som ligner det vante/hjemmelige mest muligt.
  • At tage højde for det enkelte barns personlighed og rytme.
  • At skabe trygge rammer for barnet.
  • At hjælpe barnet til at tage del i en gruppe/ et fællesskab.
  • At styrke og støtte barnets naturlige udvikling.