Velkommen til min dagpleje

Jeg bor i et parcelhus på en lukket vej i Sahl, sammen med min mand, Jens.

Jeg er uddannet teknisk assistent og har siden 1982 været dagplejer.

Det er et spændende og udfordrende job. Det er en daglig glæde at tage imod børn og forældre i trygge og rolige rammer,  og  give dem  sjove, spændende og udfordrende oplevelser.

Jeg har fået det grønne flag, som et bevis på at vi er meget ude og bruger naturen omkring os.

Jeg bruger min fritid sammen med familien og hus og have.

Jeg laver håndarbejde, går til aerobic og yoga. Jeg  går og cykler ture i naturen. Vi kan lide at tage på ferie i ind og udland.

Vi har 2 børn og 4 børnebørn.

Kendetegn for min dagpleje

Vi har en flisebelagt gård med legehus og en legehave med gynger, hytte og bil.

Inde har jeg et legeværelse og en legestue.

Jeg lægger stor vægt på:

  • At skabe tryghed og glæde for børn og forældre. Glade og trygge børn lærer og oplever meget. For mig er det vigtigt med trygge børn og forældre, så derfor tilbyder jeg, at I kan komme på besøg hos mig en gang om ugen ca. 2 måneder før opstart. Besøgene kan foregå tirsdage eller torsdage i tidsrummet 8.30-9.30 i følge aftale.
  • Lære børnene de sociale spilleregler og få empati for hinanden.
  • Lære børnene at blive selvhjulpne, klare at tage tøj på og af
  • klatre op og ned på stole og puslebor.
  •  Lære børnene at bruge sproget konstruktiv.
  • Lære glæden ved naturen og bevare den ren.
  • Give børnene en viden om, hvor ting og sager kommer fra og kan bruges til.
  • Læs mere om Grønne Spirer her.