Velkommen til min dagpleje
Jeg hedder Conny Padkjær og er født i 1961.

Jeg er gift med Knud og vi har tilsammen 4 børn og 8 børnebørn.
Min mand er pensionist og er derfor en stor del af dagplejens hverdag.Ved behov har jeg derfor to ekstra hænder.Jeg bor på Ranunkelvej i Bjerringbro. Vores hus ligger på en lukket villavej.Jeg har god plads til børnene og et dejligt legeværelse.Haven er børnevenlig indrettet, med både græs og et stort aflukket fliseareal.Så der er gode muligheder for at køre på scooter og lign.Sandkassen med komfuret bliver flittigt brugt og i legehuset kan vi både lege og synge.Der er også mulighed for at gynge og rutsje.Hvis vejret tillader det, har vi bord/ bænke, så vi kan spise i haven.Jeg har været dagplejer siden august 1995.Jeg er en positiv og en udadvendt person og jeg er selvfølgelig meget glad for børn.

 

 

Kendetegn for min dagpleje

Jeg lægger vægt på omsorg, tryghed og en stabil hverdag.

Vi har en rolig hverdag, hvor der er tid til leg og fordybelse.

Det er vigtigt for mig, at børnene lærer at omgås hinanden på en omsorgsfuld og kærlig måde.

Jeg arbejder ud fra de seks læreplanstemaer. Møder barnet med en anerkendende tilgang, hvor jeg ser og respekterer barnet for dets forskellighed.

Jeg er certificeret DGI dagplejer, Idræt, leg og bevægelse. Dette betyder, at jeg er bevidst om vigtigheden af bevægelse. Jeg bruger naturen, skoven og legepladser til at styrke børnenes motorik. Indendørs laver vi motorikbaner, gymnastik på og med en stor motorikbold og sanglege med fagter og bevægelser.

Hvis børnegruppen og vejret tillader det, vil vi gerne ud hver dag.