Velkommen til min dagpleje

Mit navn er Heidi H. Jensen. Jeg bor sammen med min mand Flemming og vores to piger Julie og Cecilie på Stenhøjen i Bjerringbro.

 Vi bor i et dejligt stort hus, og vores forhave er lavet kun til børnene, med sandkasse, legehus, rutsjebane, dejlig græsareal samt flisebelægning til scooterkørsel.  Vi har desuden to katte Bølle og Pjuske, som er børnevenlige.

Jeg har været dagplejer i snart 5 år, og er glad, og nyder hver dag at arbejde med de små børn. Og se dem udvikle sig socialt, empatiske, samt sproglig og motorisk fra spædbarn til børnehaveklart barn.

Min fritid bruges til hjemlig hygge med familien, samt vedligehold af hus og have.

Jeg deltager over en toårig periode i forskningsprojektet: "Barnet i centrum".

Et aktionsforsknings- og læringsprojekt, der er kendetegnet ved ambitionen om at bidrage til ny teori og praksis for de 0-2 årige børn i dagplejen.

I projektet arbejder jeg med, hvordan jeg bedst mulig understøtter det enkelte barns kompetencer / læring med fokus på individuelle færdigheder og sociale kompetencer.

 

Kendetegn for min dagpleje

Hos mig lægger jeg meget vægt på, at børnene lære at være gode overfor hinanden, at accepterer hinanden, og           kan sige undskyld til hinanden.
Sproget er også vigtigt , så i starten lærer jeg børnene at bruge fingersprog som også kaldes ( tegn til tale). Det bruges til børn der endnu ikke kan tale, og de lærer det hurtigt. Motorik er vigtig for et barn, så vi går ofte tur i skoven, hvor der balanceres på træstammer klatres på stejle skrænter mm. Ligeledes bruger jeg naturen omkring mig meget, såsom fange haletudser i en lille skovsø, samle kogler sten mm. som kan bruges til kreative gaver til glæde for forældrene. Ligeledes bruger jeg motorikken til at lære børnene at tage tøj af og på, flyverdragter støvle vanter mm. så de er selvhjulpne, når de er børnehaveklar.