Velkommen til min dagpleje

Hej J
Jeg hedder Jette.

Jeg er gift med Michael ,sammen har vi tre børn, hvoraf den mindste stadig er hjemmeboende. 
Jeg er uddannet salgsassistent, men valgte i 2006 at blive dagplejer. Dette har jeg ikke et sekund fortrudt, da jeg virkeligt holder af livet som dagplejer
.

  

Jeg bor på Stendalen i Bjerringbro med skoven som baghave. I huset har jeg indrettet et legeværelse med alt godt for børn fra 0-3 år. Yderligere har jeg en dejlig stor gang og køkken alrum, som bliver brugt flittigt gennem dagen.
Udenfor har jeg en stor lukket have med legehus og tilbehør, samt en sandkasse. Haven er opdelt i græs og fliser, som passer til de legeting der findes i haven og er altså dejlige omgivelser at være i om sommeren.

  

 

  
Kendetegn for min dagpleje
Små glimt fra skønne dage.
Små glimt fra skønne dage.

 Mit overordnede mål er at give børnene en tryg og kærlig hverdag, hvor omsorg for det enkelte barn i sammenspil med de andre børn i gruppen er i fokus.
 Jeg lægger stor vægt på at udvikle og selvstændigøre det enkelte barn, men også styrke barnets sprog og motorik. Jeg gør også meget ud af at anderkende og rose børnene. Jeg indretter så vidt muligt dagens program ud fra, hvordan stemningen og humøret er i børneflokken.
Men vi er ude i naturen hver dag.