Dagligdagen

 

Dagen starter med at de tidlige børn får morgenmad. Herefter er der stille sysler, som perler og puslespil.
Når alle er mødt, læser, synger eller hopper og danser vi til musik. Ved 9-tiden er alle samlet og de der har sovet morgensøvn er kommet op, spiser vi boller og frugt.

De fleste dage går vi nu ud enten i haven, på legepladsen eller i skoven. Nogle gange er vi på besøg eller har besøg af en dagplejer.

Vi spiser frokost ved 11.30-tiden og derefter puttes børnene. De sover det de kan og må.

Ved 15-tiden er alle oppe igen og der er boller og frugt. Hvis vejret er til det og vi kan nå det, kommer vi ud igen.