Velkommen til min dagpleje

Mit navn er Heidi Wirenfeld Djernæs.

Jeg er gift med Tony og vi har to børn, Gorm og Johanna.

I min familie har vi 4 høns, akvariefisk, 2 kaniner og vores hund Sofus, som er en sort labrador og den er afskærmet fra dagplejebørnene.

Vi har køkkenhave og drivhus, som dagplejebørnene elsker at være med til at passe. Vi planter, sår frø og følger processen indtil vi kan høste de lækre grønsager og spise dem. Vi har en stor have, hvor vi kan boltre os. Den er indhegnet, så børnene trygt kan løbe trygt rundt overalt i haven. De to store terrasser bliver flittigt brugt til at køre på med vores små køretøjer. Ligeledes er der god plads til at spise ude, som vi gør det meste af sommeren.

Jeg har et stort ønske om, at gøre en forskel for den lille gruppe af børn i alderen 0- 3 år. Det er det jeg hver dag arbejder på og gør mit bedste for at udvikle, så barnet bliver mødt lige der, hvor det i dets udvikling.

Mindful dagpleje flaget modtog jeg efter endt kursus i mindfulness. Jeg har fokus på, at give dagplejebørnene en tryg hverdag, hvor jeg arbejder ud fra de 8 mindfulness principper og NOAK modellen. Det gør, at mit fokus er på børnenes initiativer, positive intentioner og styrker. På den måde støtter jeg bedst børnenes udvikling til en stærk selvforståelse og et sundt selvværd.

Hos mig er der plads til mindfulness aktiviteter, fordybelse og børnemeditiationer, som lader børnene op, giver dem indre ro og øger deres koncentrationsevne. Jeg har fokus på det bevidste nærvær med børnene. De kan sagtens være i aktiviteterne , selvom de er små. Børnene oplever og lærer på vidt forskellige måder, men opnår alle roen og selvforståelsen, lige der hvor de er.

I min hverdag vægter jeg også højt, at børn lærer om naturen og udfolder sig kreative, både inde og ude. Der skal være tid og plads til det enkelte barn. Barnets trivsel og mit nærvær og min tilstedeværelse vil altid være i fokus for mig. Dette kræver også en god og tæt forældrekontakt, som også er grundlag for, at det går barnet bedst muligt i tiden i dagplejen og fremover.

Hjemme hos mig bruges dagene både ude og inde. I fællesskab med andre dagplejere eller blot min børnegruppe og jeg. Vi kan eksempelvis lave sanglede, læse, gå på opdagelse, m.m. eller vi kan improvisere al afhængig af vejrforhold og børnenes interesser. Dagen bliver planlagt efter børnenes behov.

I samarbejde med mine kolleger i legestuegruppen arbejder vi ud fra læreplanstemaerne, hvor børnenes trivsel, glæde og nysgerrighed altid er det vigtigste.










Kendetegn for min dagpleje