Link til: Røgfrit miljø
Nedenstående regler er godkendt i Fælles MED den 10/10 2007.
REGLER VEDR. RYGNING I DAGPLEJEHJEM.
Ifølge de nye rygeregler, som trådte i kraft d. 15.08.07 gør følgende sig gældende i dagplejen:
§ 15
” I den kommunale dagpleje er det ikke tilladt at ryge i dagplejehjemmet og i andre lokaler til brug for dagpleje, når der passes børn.”
§ 15 stk. 2
” Lokaler, der primært er indrettet som børnenes lege- og opholdsrum, skal være røgfrie hele døgnet.”
§ 8
For personer, der ikke er omfattet af § 7, er det ikke tilladt at ryge på institutionens udendørs arealer, hvor børn og unge færdes.
De nye rygeregler er nu behandlet i dagplejens tre MED-udvalg med følgende indstilling til godkendelse i Fælles MED:
Dagplejen ved Viborg kommune følger lovgivningen uden ændringer, da vi ikke ønsker at stramme loven, hvilket i praksis betyder følgende:
§ 15:
Der må ikke ryges i dagplejehjemmet i åbningstiden. Rygereglerne berører dermed også andre familiemedlemmer, som opholder sig i andre rum i huset, mens der er dagplejebørn i hjemmet, da der ikke må ryges i huset overhovedet i åbningstiden.
§ 15 stk. 2:
Der må aldrig ryges i børnenes primære rum. Børnenes primære rum defineres som et rum, der særskilt er indrettet til brug for dagplejebørnene og udelukkende anvendes til dette brug.
§ 8:
Det er tilladt at ryge udendørs på matriklen i åbningstiden, men aldrig der, hvor børnene færdes.