Aktiviteter

Aktiviteter

 

I min dagpleje vægtes udelivet højt. Det er skønt at gå tur og måske kommer vi ikke længere end lige udenfor havens låge, hvis vi finder en snegl der! Så studerer vi den og måske synger vi om Mariehønen Evigglad der møder Søren snegl. Alle skal have lov at studere og måske samle mod til, også at få sneglen til at kravle på sin hånd. Vi snakker om hvordan man skal behandle dyrene når vi finder dem (Natur & Naturfænomener) Jeg vil arbejde hen imod, at få Naturstyrelsens Grønne flag og dermed blive ”Grønne Spirer” dagplejer. Derfor vil jeg også lave mad på bål eller trankia, tage i skoven og lave motorisk træning i det ujævne område (Krop & Bevægelse) Det kan også være vi tager Christianiacyklen en tur på bondegården og se på dyrene og traktorerne der kører i marken eller en tur til Tange sø, for at spise madpakken eller blot nyde det store vand og freden der er dernede.

Aktiviteterne jeg laver, har alle noget med læreplanerne at gøre, hvor jeg vil styrke og udvikle barnets kompetencer.

Børnene deltager også i daglige gøremål såsom at dække bord, rydde op, tage tøj fra vaskemaskinen og i tørretumbleren, osv.

Vi laver puslespil, tegner, maler, bager, leger med kartoffelmelsklister, læser og synger.

 ”Hit med Musikken” som er et sprog udviklende koncept med lyde, sange, lege m.m. som sprogskolen i Viborg har udviklet, bruger vi dagligt før formiddagsmaden og medens de yngste får morgenlur. Derved har vi fokus på sproget. Børnene er rigtig glade for det og alle forældre kan hente app med det samme koncept og derved også øve derhjemme😊

Vi deltager i fælles leg med andre børn på legepladsen, i legestuen, hos mig og hos mine kollegaer. Derved styrkes børnenes sociale kompetencer og de øver sig i at blive børnehaveklar.