Velkommen til min dagpleje




Jeg hedder Lene. Jeg er mor til 3 voksne børn og er så heldig også at være mormor/farmor. Jeg bor sammen med Ole og hans teenagebørn Anders og Katrine, som er hos os sidst på ugen.

Vi bor i parcelhus på Hindbærvej 5 , i Rødkærsbro.

Velkommen indenfor. Her hygger vi os og leger i køkkenalrummet og på legeværelset, som støder op til alrummet.

 Her i huset bliver man hurtigt dus med alle vores børn, da de 3 voksne "børn" ofte også kigger forbi mors dagpleje og mindes da de var en del af dagligdagen.

Jeg blev uddannet pædagog i 1991 og har mange års erfaring med arbejdet indenfor det pædagogiske område. Jeg har arbejdet meget i vuggestue og børnehave, men har også været dagplejer i Rødkærsbro i knap 6 år, da mine egen børn var i indskolingen.

Jeg synes dagplejealderen er en fascinerende og utrolig spændende aldersgruppe at arbejde med pga. den store udvikling som børnene gennemgår i løbet af deres første tre leveår.

Jeg arbejder efter Grønne Spirer principperne . Se evt. hjemmesiden for Friluftsrådets Grønne Spirer

 

Kendetegn for min dagpleje

 

Hos mig vil jeres barn få en hverdag med omsorg og tryghed.  Hvor nærvær, åbenhed og ærlighed er nøgleordene for et godt samarbejde. Jeg har en anerkendende tilgang til både børn og forældre. Jeg sætter pris på en forudsigelig hverdag med faste rutiner, hvor den voksne går i front, men også følger børnenes initiativer, uden stress og jag.

Det betyder at hvis vi f.eks. er optaget af bondegårdsdyrene, så tager vi min christianiacykel og kører en tur på bondegådsbesøg hos Kuhr Hedegaard, som jeg har en fast aftale med blot at komme når det passer os.

Jeg prioriterer, at børnene bliver så selvstændige og selvhjulpne som muligt. Da jeg ved hvilke krav de mødes med i børnehaven. Dette kaldes også at styrke det lille barns sociale kompetencer og personlig udvikling, hvilket er en del af de 6 pædagogiske lærerplans temaer som jeg selvfølgelig følger.