Velkommen til min dagpleje

Jeg hedder Anna Skov.

Jeg bor sammen med min mand Kaj og vores lille hund Freja ( langhåret dværggravhund). Vi bor i et rummeligt hus med en dejlig lukket have, for enden af en lukket vej.

Jeg startede som dagplejer i februar 2015. Jeg har tidligere arbejdet 32 år i en bank, men de sidste 1 ½  år har jeg arbejdet i en SFO / børnehave i Viborg.

Jeg har 2 voksne børn som er flyttet hjemmefra.

Min fritid bruger jeg på familien, venner, hus, have, gå og cykelture.

 

Kendetegn for min dagpleje

Mit overordnede mål er, at give børnene en tryg og stabil hverdag, med sjov og leg både ude og inde, vi er ude hver dag og i alt slags vejr.

Det er meget vigtigt at børnene får rørt sig.

Jeg er meget omsorgsfuld og nærværende.

Jeg lægger storvægt på at børnene bliver selvstændige, og styrke deres sprog og motorik, og at de tager del i dagens gøremål, såsom at dække bord og rydde op.

Dagens aktiviteter tilpasses ud fra stemningen og humøret i børneflokken.